Lina købte jeg fordi Malala i den periode fik stadig større gener af sin dårlige hofte, og fordi Agnes gik tom efter parring i januar 23. Jeg forestillede mig at jeg hurtigt kunne stå med Agnes som eneste aktive jagthund, og det var for usikkert.
Det var lidt af et impulskøb: Jeg så en tilfældig aften, at Marlene Veiss-Pedersen havde fået en 6 uger gammel tævehvalp ledig på grund af sygdom i den familie, som ellers havde reserveret hende. Jeg tjekkede lige faderen på hundeweb, og det så OK ud. Moderen er en kusine til Agnes ud af samme moderlinje, så det var også fint. En hurtig opringning til Marlene, og efter 7 minutter havde jeg købt hundehvalp!
Lina lever virkelig op til betegnelsen Formel 1. Hun er lynhurtig, både til at lære nyt, og til at suse rundt ude på marken. For det meste er hun rigtig sjov at træne med, men ind imellem også udfordrende. Når et eller andet bliver svært for hende, kan hun blokere fuldstændig, og det er svært for mig at gennemskue årsagen. Ligesom med en 4-hjulet formel 1-racer, så skal der kun ganske små fejl til, før man ryger af banen med et brag, og derefter skal man bruge en masse tid på at reparere skaderne.

PRØVEDELTAGELSE

Overordnet set er det nu i lange perioder gået rimeligt fremad med hendes træning:

Hun bestod brugsprøven da hun var 8 måneder.

Dagen før hun var 11 måneder deltog hun i en U-WT på Lykkesholm i Østjylland.
Hun klarede ventetidspresset, trampejagten med makkerhund, en dobbeltmarkering og en let dirigeringsopgave rimeligt, og det viste mig at vi var på rette spor med træningen. Der var så to poster med markeringsopgaver, som hun den dag ikke havde erfaring nok til at løse, men det var ganske ligegyldigt. Opgaver i den sværhedsgrad har hun senere lært at håndtere.

Den første debutanttest bestod hun med VG lige før hun var et år gammel, og den næste blev bestået med excellent da hun var 13 måneder.

Lina og jeg var med til årets unghundemesterskab i august 24. Nogle af opgaverne klarede hun fint, og fik 20, 20 og 16 point. En enkelt opgave blev lidt svær, så hun endte med at søge i et ret stort område, før hun fandt dummyen - 11 point. Og så var der dem hun ikke klarede: En markering/dirigering fremad som hun muligvis ikke så godt nok, og som jeg ikke kunne dirigere hende ud til, delvis fordi jeg skulle gå fremad samtidig med at hun arbejdede. Her endte hun med helt uforberedt at dumpe ned i en dyb grøft, og derefter kunne jeg ikke dirigere hende længere ud. Dernæst en markering på tværs af samme grøft, og den kiksede også. Det tredje nul indløb i slutningen af en ellers rigtig flot vandmarkering. Her var dommeren gået ca. 5 m frem for at se hvordan Lina kom op af vandet, og da hun så skulle passere ham hjemad, stoppede hun op og kiggede op på ham. Derefter nåede hun ikke helt hjem til mig før hun rystede sig OG TABTE DUMMYEN. Det er anden gang overhovedet at hun har tabt en dummy efter en vandmarkering, så det er ikke noget der bekymrer mig, og da hun allerede havde to nuller på scorekortet, var det jo fuldstændig ligegyldigt.

De næste 8 måneder gik med videre træning og med håndtering af forventningsstress. Lina havde- og har stadig skyhøje forventninger til sig selv og de opgaver hun får lov at arbejde med, men samtidig kan hun blokere fuldstændig, hvis hun bliver bare en smule usikker på hvad hun skal. Jeg har aldrig før prøvet at arbejde med en hund med SÅ meget energi, så hurtige ben og samtidig SÅ følsom overfor ændringer i signaler, opbygning af øvelser, omgivelser eller andre hundes nærhed. Den ene dag kunne vi træne blinde dirigeringer på 150 meter, og den næste dag kunne hun måske ikke flyttes 10 m bagud efter at være dirigeret lidt på tværs på bare 20 meters afstand. I den periode fik hun kælenavnet "min lille autist".

I april 25 syntes jeg endelig hun var klar til en beginnertest, så vi kørte til Fyn og fik en excellent. Hun kunne nok have klaret det et par måneder tidligere, men da beginnertesten indeholder en vandmarkering, skulle det lige vente til vandet med sikkerhed var flydende igen.

I juni 2½ måned senere var vi igen på Fyn, og denne gang fik Lina en velfortjent 3.-vinder-placering på en novice mock trial.

I juli var vi på working test i Momhøje Plantage i Midtjylland, og der vandt hun novice-klassen.

I starten af august var Lina hjemme hos Marlene i Brønderslev til endnu en novice mock trial, men der brændte alle sikringerne i hendes hoved. Vi havde besøg hjemme af en ekstra hanhund i dagene op til prøven, og på prøvedagen kørte vi i en fremmed bil. De ting tilsammen stressede hende så meget, at hun slet ikke kunne holde fokus på de første opgaver på prøven. Fri ved fod var pludselig alt for fri, og hun begyndte at pibe, da vi for anden gang var fremme til bedømmelse. "Tak for i dag!"

De næste 4 måneder har jeg så arbejdet med impulskontrol og stresshåndtering for at få bare lidt ro ind i hendes hoved igen.

JAGT

I december 25 besluttede jeg at tage Lina med på en del af en opsamling/jagt, hvor jeg kun forventede få fugle i luften og endnu færre på jorden, og det gik overraskende godt. Jeg måtte lige have lidt fokus på fri ved fod i starten, men hun sad stabilt og roligt hos mig under drevet, og da der endelig kom en fasan på skudhold sad hun stadig helt roligt. Derefter en lang tramp langs et læhegn, hvor hun gik pænt. Hun endte med at hente en enkelt nyskudt fasan, som jeg måtte kaste lidt ud på marken til hende, fordi den anden hund i søget fandt den først. Hurtigt ud, hurtigt hjem og nydelig aflevering, det var godkendt.
Det bliver spændende at se hvordan hun opfører sig på den næste jagt. Der ved hun jo mere om hvad der venter, og dermed er der større risiko for højt stressniveau fra starten.

SUNDHED

Lina er AD- og HD-fotograferet og bedømt til A og 0
Hendes HD-indeks d. 1. /1. 2026 var 105
Hun kan være bærer af SD2 og prcd-PRA fra sin mor.
Hendes far er iflg Hundeweb ikke testet for Stargardt, så det kan hun i princippet også være bærer af.
Hun er fri via aner for PRA og CNM

STØRRELSEN

Lina er en meget køn og harmonisk hund, hun ser langbenet ud, men hun er kun 48 cm høj, og vejer ca. 20 kg i normal foderstand, så jeg kalder hende min to-tredjedels-hund.
Lidt sjovt kan den beskedne størrelse spores tilbage til hendes oldefar (MMF) Bedgebrook Moonshadow, der var en køn men meget lille hanhund. I hver generation efter "MOON" har de fleste hunde i den tævelinje fået ret gennemsnitlig størrelse, mens enkelte er blevet markant mindre. I Linas kuld er de to "minihunde", mens resten er ganske almindelige i størrelsen. Genetik er ikke helt ligetil!

INGEN AVL PÅ LINA

Jeg regner bestemt ikke med at Lina skal have hvalpe. Selv om det oftest har været sjovt, har hun været meget udfordrende at træne med. Jeg ville være ked af at sælge hvalpe med personlighed nogenlunde som hendes, til almindelige familier med begrænset hundeerfaring. Der ville være alt for stor risiko for at samarbejdet gik totalt i vasken. En Lesedi-hund skal være let at have i familien.